Her på fimoshop.dk kan du købe Fimoler i alle farver og pakke størrelser, der findes i det store FIMO sortiment fra Staedtler.

FIMO, Cernit, Super Sculpey er Polymer ler (polyclay), som er fællesbetegnelse for en plastisk lertype, der skal hærdes i ovn. Fimo Ler er et fleksibelt og sjovt materiale at arbejde med. Det udtørre ikke ved kontakt med luft, som man kender det fra alm. ler, modellervoks mm. Polymer ler giver dig dermed nye muligheder, da det ikke udtørre.

De to mest kendte mærker i Danmark er Fimo og cernit. FIMO har flere varianter af ler, lige fra blødt børne ler til den hårde prof udgave. Så der er både ler til børn, til den kreative hobby bruger og til den professionelle kunstner. De forskellige mærker og typer af FIMO ler kan blandes og bruges sammen uden problemer. FIMO ler fås i en lang række klarer og lysægte farver både i Kids, Soft og Professional serien, men der er også en serie kaldt Effekt og Trend. Så der er et stort udvalg af farver at vælge imellem.

FIMO kids er meget blød, lækker og nem at gå til lige fra pakken, ingen blødgøring, opvarmning og æltning er nødvendigt. Velegnet til børn i samme aldersgruppe som modellervoks. Børn under 8 år skal være under opsyn af en voksen. På pakken står der en aldersgrænse på 8 år, det er fordi at leret skal i en ovn for at hærde og har ikke noget med selve leret at gøre.

Er du i tvivl om du skal vælge FIMO Soft eller Professional? For at kunne hjælpe med at besvare det spørgsmål er det godt at ridse forskellen op på Fimo soft og Fimo professional. Du kan lave de samme ting med de to slags ler og der er et stort udvalg af farver i begge serier. Dog er der langt flere farver i 350g blokke i Professional end i Soft serien. Både Soft og Professional ler skal klargøres inden brug. Soft varmes hurtigt op i hånden og æltes nemt og hurtigt. Professional skal bearbejdes noget længere tid inden det er klar til brug. Det er noget hårdere og det kræver flere fingerkræfter at få gjort smidigt og blødt.

Vi anbefaler FIMO Soft til folk med få fingerkræfter, gigt problemer og til dem som gerne vil hurtigt i gang. Bliver Fimo leret for blødt under arbejdet, kan man med fordel lade det ligge lidt eller evt. putte det på køl. Både Soft og Professional ler kan køres gennem en pastamaskine, lave miniature ting, smykker og canes eller stænger, som man nok vil kalde det på dansk. Men hvad er fordelen ved den noget hårdere ler? Hvis du vil arbejde meget med leret, mens du har det i hånden, er det en fordel med en hårdere udgave. Men når alt kommer til alt, er det en smagssag om man er til det ene eller andet. FIMO serien byder også på effekt og trend, der høre ind under Soft serien, skønt at effekt er lidt hårdere end andre. Doll art serie har forskellige hudfarver, som har samme hårdhed som professionel serie.

Hvordan blødgør man nemmest sit Fimo ler? Vi kan varmt anbefale at man pakker sit ler ind i lidt Vitawrap og putter det i lommen ca. 5-10 min eller evt. i en fimoler-varmer, så vil det være noget nemmere at ælte leret. Især det hårde professionel ler har brug for en grundig ældning, som kan gøres i hånden eller ved at rulle leret gennem en pastamaskine flere gange. Når leret er smidig og nemt at manipulere med, så er det klar til brug. FIMO begynder at hærde ved ca. 60 °C, men det anbefales varme fimo leret ved 110 °C i 30 minutter i en alm. ovn, ikke egnet til mikroovn.

Forskellen på cernit og Fimo kan blandt andet ses i den færdig brændte ler. Cernit har en mere skin overflade, hvor FIMO har en flot mat overflade. De to mærker kan sagtens blandes sammen. F.eks. Kan man opnår nye farvenuancer ved at blande de to hvide fra Fimo og cernit.
Cernit er en hård lertype ligesom FIMO Professional, der har brug for en grundig ældning.

FIMO air er en serie af selvhærdende ler. Ingen brænding er nødvendigt og det fås i 3 varianter: air basic, air natural og air light, der hærdes ved kontakt med luft eller 10 min i en mikroovn. FIMO air er velegnet til figurer, såvel som til at lave miniature mursten, tegl og stenbelægninger med. Air natural fås i 6 farve varianter, trælignende og meget holdbart efter hærdning. Air ler er især brugt til dukker, figurer og teaterdukker med.